Skip navigation

Om drømmefonden simplewins

Har du diabetes? Eller måske er du medlem af en forening eller organisation, der arbejder med diabetikere? Har du også en drøm, du ønsker hjælp til at realisere?
Så er drømmefonden
simplewins rigtig for dig!

Bayer A/S uddeler to gange om året op til 50.000 kroner til en heldig konkurrencevinder. Med økonomisk støtte fra Bayer kan din drøm om at tage på et klatrekursus, blive "mesterkok", arrangere en diabetesdag for børn eller møde en kendt person måske blive virkelighed. Lad ikke diabetes forhindre dig i at få opfyldt din drøm!

Hvem kan deltage?
Konkurrencen er åben for alle, som er danske statsborgere, og som er over 18 år. Er du ikke over 18 år, kræves et samtykke fra dine forældre eller din værge.

Endvidere er du:
a. selv diabetiker eller
b. tilhører en forening eller organisation, der arbejder med eller for personer med diabetes.

Sådan deltager du i konkurrencen:
Du kan enten udfylde online ansøgningsskemaet eller downloade en ansøgningsblanket, som du udfylder og sender til os med posten.

Din ansøgning bør indeholde:
• En beskrivelse af din drøm, og baggrunden for at drømmen er vigtig for dig.
• En redegørelse for, hvilke positive indvirkninger det ville have på dig / din diabetes og dine omgivelser samt familie og venner at få drømmen opfyldt.
• En beskrivelse af, hvordan du ville gennemføre din drømmeaktivitet, din fysiske form taget i betragtning, og hvad aktiviteten koster. Fortæl også om, hvornår aktiviteten kan påbegyndes, og hvor lang tid aktiviteten forventes at vare. (Drømmen skal kunne påbegyndes inden seks måneder, efter at prisen er uddelt).

Brug ca. 500-800 ord til at fortælle os om din drøm, og om hvorfor netop din drøm skal have vores støtte.

Sådan fungerer konkurrencen:
Blandt alle de drømmeansøgninger, som Bayer A/S modtager, udvælger et uafhængigt dommerpanel 3 drømmefinalister. Disse drømmefinalister vil blive publiceret på denne side og vil automatisk deltage i en internetafstemning, der løber over en måned. Finalisterne er velkommen til at markedsføre deres drømme for at få flere stemmer. Den drøm, der får flest stemmer, når afstemningsperioden er forbi - er vinderen.

Ansøgningsfrister og internetafstemning

Bayer A/S arrangerer 2 konkurrencer om året. Nedenfor kan du se ansøgningsfristerne og de respektive afstemningsdatoer for internetafstemningen.

Ansøgningsfrister:         Internetafstemning:
1: 30.03.08                      15.04.08 - 15.05.08
2: 30.09.08                      15.10.08 - 15.11.08

Reglerne for konkurrencen finder du her.

Hvad er din drøm?

Deltag i konkurrencen

Til ansøgningsskema - http://www.bayerdiabetes.dk/Bayer/templates/DreamFundApply.aspx?id=159&epslanguage=DK

Læs også:


Regler for konkurrencen - http://www.bayerdiabetes.dk/Bayer/templates/GeneralContent.aspx?id=135&epslanguage=DK